Forberedelser inden du maler udendørs

Udskift altid brædder, der er sprækket eller rådskadet. Det kan aldrig betale sig overmale rådbeskadede partier. Mindre sprækker kan repareres med fleksibel spartel eller vindueskit. Mal aldrig puds, der slipper fra underlaget.

Husk at rense tagrenderne.


Guide:

 

Tjek underlagets stand ved at mærke efter på udsatte steder af træet med en skruetrækker eller kniv. Er træet blødt, kan der være råd, som skal behandles. Bank på pudsede flader. Hvis det lyder hult, kan pudsen være ved at slippe.

 


 

Vask overfladen med en børste eller svamp. Hvis overfladen blot er snavset, kan du bruge Facadevask. Hvis der er skimmelvækst, skal du bruge Alge- og Skimmelvask. Altangulv, ædeltræflader osv. vaskes med Terrassevask. Sørg for at beskytte flader, som ikke skal vaskes, eksempelvis vinduer.

 




 

Skyl overfladen omhyggeligt, helst med en haveslange. Meget vand er vigtigere end højt tryk, så vær forsigtig med at bruge højtryksrens. Lad derefter fladen tørre ordentligt.

 


 

Hvis du skal male om, bør du skrabe løstsiddende eller flagende maling af. Vær særligt omhyggelig ved samlinger og endetræ på træfacader.

 




 

Overfladen er nu klar til at blive malet. Et godt udført forarbejde forlænger levetiden på den malede overflade væsentligt.

 


Huskeliste:

- Pensel
- Svamp
- Børster
- Spand
- Vand
- Mejsel/kniv
- Skraber
- Beskyttelsesplast eller fiberdug
- Sikkerhedsbriller
- Gummihandsker
- Gammelt tøj eller overall